Bryggeri & Bar i Thisted i Nordjylland

Læs om vores bryggeri og bar

Idégrundlag

Vi har som vision, at brygge danmarks bedste ”bøf” øl på vores bryggeri.

Derudover har vi følgende øl ”manifest”:

Restaurant bryggens øl er håndlavet ”all grain” øl. Øllet brygges udelukkende af vand, malt, humle og gær, for nogle specialøls vedkommende, dog med tilsætning af honning og/eller krydderier.

Øl fra eget bryggeri

Øl fra restaurant bryggens bryggeri skal passe til, og være I perfekt balance med den mad den serveres sammen med.

Øl fra vores bryggeri må ikke sælges I supermarkeder og lignende steder.

Vi vil udover vores egne håndbryggede øl fra egen bryggeri, naturligvis tilbyde thisted bryghus produkter.

Ølbrygning & bryggeri

Alt vores eget øl er håndbrygget. Vi brygger de øl, som vi selv bedst kan lide.

Restaurant bryggens øl er, ufiltreret og upasteuriseret. Det betyder at der ikke går smagsstoffer tabt. Derfor har vores øl en mere kompleks ølsmag, end de øl de fleste kende fra supermarkeder. Endvidere kan ufiltreret øl fremstå lidt uklar.

Bryggens humledrøm

Bryggens humledrøm er en ipa (india pale ale) inspireret øl, der er en forholdsvis alkoholrig (5,5%) og bitter ale, brygget med tre forskellige lyse malte og amerikansk cascade humle. Den kraftige smag sammen med den forholdsvis høje alkoholprocent gør ipa’en til en fortrinlig erstatning for et glas rødvin til en rød bøf, eller andre retter med kalve-, okse- og lammekød. Den rigelige brug af cascade humlen giver ipa’en en frisk smag af orange/citrus, som gør, at den også er god at nyde som en forfriskning på en varm dag. Prøv også bryggens ipa til desserten, hvor humlebitterheden vil være god til at afbalancere dessertens sødme.

India pale ale

India pale ale er oprindeligt en engelsk ale, som blev udviklet af brygmester george hodgson fra london. Hans mål var at udvikle en ale, som ikke blev sur eller flad under den lange sørejse fra england til indien I 1700-tallet (2-3 måneder).

Han opnåede dette ved at lade øllet gære til en høj alkoholprocent, samtidig med, at han tilsatte enorme mængder humle som virker konserverende.

I dag har ipa fået en renæssance I hele verden, og bryggens ipa er brygget med inspiration fra nutidige amerikanske mikrobryggere.​

​Bryggens sorte fløjl

Bryggens sorte fløjl er en fusion af brown og mild ale. Den er en glimrende tørstslukker og har en forholdsvis lav alkoholprocent på 5,2. Sorte fløjl går godt sammen med retter af oksekød, lammekød og vildt.

På trods af dens mørke farve er bryggens brown ale en dejlig blød og forholdsvis mild ale, med en begrænset bitterhed, og alligevel en god smag af amerikansk amarillo humle. Farven kommer fra mørkristede malte, som samtidig giver den krop og fylde.

Mild/brown ale

Mild/brown ale hører til de allerældste engelske ale typer, og ville sandsynligvis have været robin hoods foretrukne drik, havde han været andet end en romanhelt.

I det 20. Århundrede blev mild/brown ale betragtet som arbejdernes drik på grund af  det forholdsvis lave alkoholindhold, og typen mistede popularitet op til vores dage. Ikke mindst takket være amerikanske mikrobryggere er typen igen blevet en værdsat øltype gennem de senere år.

Bryggens pilsner

Bryggens pilsner er brygget til dem, der holder af en frisk og gylden undergæret øl. Pilsneren har guldøl styrke (5,0 %), og egner sig rigtig godt til krydrede retter. Pilsneren er brygget med lyse malte og den traditionelle saaz humle fra tjekkiet.

Øl ud af huset

Du kan nu også nyde vores gode øl derhjemme, da vi sælger vores øl I fustager.

Ved køb af øl kan du låne et fadølsanlæg på bryggeri.

Pris kr. 600,00 pr. Fustage

Ring på telefon 97 92 30 90 og hør nærmere om bryggeri og vores øl.

​Firmainformation

Restaurant Bryggen

CVR: 29327963

Adresseinformation

Sydhavnsvej 9

7700 Thisted

Kontaktinformation

Telefon: 97 92 30 90

Mobil: 30 70 11 12

​Vurderet 4,3 / 5 stjerner på baggrund af 77 anmeldelser på Facebook